forside
forside om mig asperger's syndrom andre siger links kontakt salixas blog

Foredrag

Jeg holder foredrag om at leve med Asperger’s Syndrom

Jeg oplever gang på gang at jeg fortæller om AS og folk spørger: "Hvaffor no´et?"

Da jeg selv fik min diagnose for snart mange år siden var der stort set intet information at hente. Da AS er meget mere udbredt end de fleste ved, synes jeg derfor også at det er rimeligt at der kommer noget mere viden om området. Jeg har altid været velformuleret og god til at sætte ord på mine oplevelser og følelser. Derfor følte jeg mig fra et meget tidligt tidspunkt nærmest forpligtet til at gå ud at fortælle om AS, på mine egne vegne og på vegne af dem som ikke kan fortælle om det selv.

Mit motiv var fra starten at hvis jeg, med mine erfaringer, kunne forhindre bare ét menneske i at skulle igennem det samme som jeg var igennem inden jeg blev diagnosticeret, så ville det have været det hele værd!

Jeg holder nu foredrag på 7. år om hvordan det er at leve med AS. Det varer ca. 1 time og henvender sig til professionelle, mennesker med AS, pårørende, studerende m.fl. Det omhandler mit liv med AS, og de problemer og glæder der har medført. Jeg kommer bl.a. ind på flg. emner:

- Sansemæssig overfølsomhed
- Sociale problemer
- Særlige evner
- Diagnosticerings forløb
- Hvad jeg har gjort for at lære at bo selv
- En positiv måde at se AS på.


Derudover kan folk efter foredraget stille spørgsmål. Jeg svarer åbent og ærligt på stort set alle spørgsmål!

Det betyder meget for mig at kunne gøre en forskel, hvor lille den end må være, for nogle familier i en svær tid. Og så længe der er nogle der kan få gavn af det jeg har at sige vil jeg fortsætte mine foredrag.

Skulle du være interesseret i at booke mig, eller kender du nogen der er, så kontakt mig via email:

Lydbog

Jeg blev i 2005 spurgt om jeg ville være med til at lave en lydbog i samarbejde med NLD Gruppen (se Links), omkring unge og voksne med empati-forstyrrelser. Jeg takkede selvfølgelig ja.

Cd’en Pubertet og Løsrivelse er en efterfølger til Kan Du Forstå Mig, som omhandler børn med empati-forstyrrelser. Begge cd’er kommer godt rundt om deres emne, set fra flere forskellige vinkler.

De kan begge bestilles her:
http://www.frontalis.dk/

Pubertet og Løsrivelse

 

forside kontakt salixas